Arrangementer

Arrangementer


Fællessang

Som højskolelærer, musiker og foredragsholder har jeg mange års erfaring i at spille til fællessang og skabe en munter og meningsgivende, musikalsk oplevelse i samspil med deltagerne. Mit repertoire spænder vidt: Fra klassiske højskolesange til rytmiske evergreens. Det må gerne være poetisk og bevægende, men også gerne sjovt og swinge. Vi tilpasser sammen sangvalget til målgruppen. Og jeg kommer selvfølgelig med forslag, baseret på min erfaring af, hvad der virker godt. Sangglæden er i centrum i fællessangen.

Foredrag & Fællessang

Ønsker I lidt mere at "tygge på", tilbyder jeg også musikalske foredrag, hvor jeg kobler egne og andres sange til mine forskellige fagområder. Til daglig er jeg højskolelærer på Højskolen Skærgården, hvor jeg beskæftiger mig med almen trivsel, kreativitet og livsudfoldelse. Med et foredrag kombineret med fællessang får I en inspirende indføring i nogle af de tanker og teorier, jeg arbejder ud fra i mit arbejde med voksne i alle aldre - krydret med sange, som så at sige synger med på emnerne.


Intim-koncert - solo eller med band

Ønsker I en stemningsfyldt og bevægende musikalsk oplevelse, er en intim-koncert, hvor jeg spiller og synger mine egne sange og kompositioner måske noget for jer. Jeg optræder både solo og i selskab med mine musikalske venner, Mads Hvid på trommer & Palle Norman Kristensen på bas.


Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvad I har brug for.



Michael Møller Andersen Fællessang Komponist